De fem råd er hentet i undersøgelsen “The Blogging Success”, hvor en række amerikanske virksomheders brug af blogs er blevet studeret.
Succesfaktor nr. 1: Fokus på virksomhedens kultur
Hvis din virksomheden har en særlig kultur, som er værd at fortælle om, eller der går dårlige rygter om virksomheden, som man gerne vil modbevise eller modgå, så er blogging et godt værktøj.
Undersøgelsen fremhæver Microsoft som et eksempel på en virksomhed, der brugte blogging til at gå til modangreb på dårlig omtale. Microsoft blev i en periode mødt med en stor grad af mistillid fra mange kunder. Virksomheden belv beskyldt for at være for stor og for at være uimødekommende overfor kunderne. Microsoft brugte blogs til at vise, at de enkelte medarbejdere faktisk er meget kundeorienterede og går langt for at hjælpe kunderne ved at stille deres viden til rådighed og hjælpe dem, hvis der er problemer, der er svære at løse. Ved hjælp af blogging viste Microsoft, at der bag det store monsterbillede af virksomheden faktisk gemmer sig en kultur, der er fokuseret på god kundeservice.
Succesfaktor nr. 2: Gennemsigtighed
Det er vigtigt, at virksomheden i sin blog er villig til at vise en høj grad af gennemsigtighed, hvis der skal skabes tillid og troværdighed over for læserne. Det er helt i orden at sætte grænser for åbenheden, men læserne ønsker at få et ærligt billede af virksomheden. Og de skal vide, at der ikke gemmer sig nogle skjulte motiver bag de indlæg, der skrives på bloggen.
Bloglæsere har stor respekt for blogs, der er åbne over for forskellige synspunkter omkring en sag. Eftertænksom stillingtagen til forskellige meninger viser, at virksomheden (blogskribenten) er villig til at føre en dialog fremfor blot at fremføre sin egen ensidige dagsorden.
Kort og godt er en succes med en virksomheds blog afhængig af, at den opbygger troværdighed ved at udvise mangfoldighed og at turde gå ind i en åben dialog - også når virksomheden udsættes for kritik..
Succesfaktor nr. 3: Blogging tager tid
Det tager tid at få en blog op at køre. Der skal laves research om de emner og temaer, der skal skrives om. Og der skal være tid til at omsætte researchen til gode indlæg, som engagerer og involverer bloglæserne. Hvis en virksomhed ønsker at få succes med sin blog er det nødvendigt at der udpeges en tovholder, der får den fornødne tid til at skrive indlæg på bloggen samt besvare de kommentarer, der kommer fra læserne. Alternativt kan ansvaret delegeres ud til en mindre gruppe medarbejdere, der sammen står for bloggen. Men under alle omstændigheder kan det være en god idé, at der er én person, der har det overordnede ansvar for bloggen. En Chief Blogging Officer.